ClockToCoinTil forsiden

Privatliv

Hvem har ansvaret?

SubHouse · CVR 45510247 · Fuglebækvej 3D, 2770 Kastrup · Telefon 91 64 58 26 · E-mail support@clocktocoin.dk.

Hvilke oplysninger bruges?

Ved en konto registreres e-mail, adgangskode i form af en beskyttet hash, bekræftelsesstatus, engangslinks i form af hashes og login-sessioner. For ældre konti kan en gendannelseskode i form af en hash også være gemt. Når appen bruges, gemmes de oplysninger, du selv indtaster, herunder arbejdsdage, lønsatser, fravær, kørsel, forbrug, noter og eventuelle billeder af timesedler.

Ved abonnement sendes din e-mail til Stripe Checkout. Appen gemmer valg af plan, Checkout-session, Stripe-kunde og abonnements-id, betalingsstatus og betalt periodes slutdato. Kortoplysninger håndteres af Stripe og gemmes ikke i ClockToCoin.

Hvorfor behandles oplysningerne?

Kontooplysninger bruges til login og adgang på flere enheder; indtastede data bruges til appens funktioner; købsoplysninger bruges til at give adgang efter betaling. Behandlingsgrundlaget er opfyldelse af aftalen med dig. Vi behandler oplysninger, som er nødvendige for at beskytte tjenesten mod misbrug, på grundlag af vores legitime interesse i sikker drift. Købs- og regnskabsbilag gemmes i det omfang, bogføringsloven kræver det.

Hvem modtager oplysningerne?

Cloudflare leverer hosting, database og sikkerhedskopier. Stripe behandler betalinger. one.com leverer vores supportmail, og Resend sender mails om kontobekræftelse, nulstilling og inaktive konti. Leverandørerne behandler de oplysninger, der er nødvendige for deres opgaver. Cloudflares database kører aktuelt i Vesteuropa, men databasen er ikke låst til EU-jurisdiktion. Leverandører og deres underleverandører kan behandle oplysninger uden for EU/EØS. Deres databehandleraftaler og overførselsmekanismer, herunder EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og, hvor relevant, EU-U.S. Data Privacy Framework, bruges ved sådanne overførsler. Se databehandleraftalerne fra Cloudflare, Stripe, one.com og Resend.

Hvor længe gemmes oplysningerne?

Login-sessioner udløber i appen efter 30 dage. Konti uden aktivitet gennemgås efter 23 måneder. Vi varsler på kontomailen, før en konto uden aktiv betalt adgang slettes efter mindst 24 måneders inaktivitet og mindst 30 dage efter varslet. Log ind for at beholde kontoen. Ved sletning fjernes kontoen og dens appdata, herunder timer og billeder, fra den aktive database. Du kan også bede om sletning tidligere. Konti med betalingshistorik behandles manuelt, så nødvendige købsbilag bevares. Købs- og regnskabsbilag gemmes i fem år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører. Krypterede sikkerhedskopier slettes efter højst 90 dage; slettede oplysninger kan derfor findes i en backup indtil da. Supporthenvendelser gemmes, så længe de er nødvendige for at behandle sagen og eventuelle krav. Cloudflares driftslogs har på vores gratisplan normalt op til tre dages opbevaring.

Dine rettigheder

Du kan bede om indsigt, rettelse, eksport og sletning efter de regler, der gælder i din situation. Sletning kan være begrænset for oplysninger, der skal opbevares efter loven. Kontaktvej: support@clocktocoin.dk. Du kan også klage til Datatilsynet.

Mails om nyheder

Din kontomail bruges ikke automatisk til markedsføring. Hvis nyhedsbreve senere tilbydes, skal du kunne vælge dem særskilt og let melde fra igen.